|
|
|
|
|
|
|
Først ud i dit eget netværk
Spm.: Kære Henrik. Jeg er introvert!! Der er ikke noget, som jeg hader mere end at skulle sætte mig selv i centrum. Uopfordrede henvendelser, rejse mig og sige noget i en forsamling, møde nye mennesker. Det er slet ikke mig – og det bliver heller aldrig mig. Efter at have hørt dig i radioen og fundet din hjemmeside, bliver jeg nødt til at spørge dig, hvordan jeg nogensinde skal komme ud og holde netværkssamtaler og finde et job. Jeg er ledig på 7. måned og har kun været til få stillingsinterview, selvom jeg søger flittigt. Det nytter bare ikke noget. Hvad gør jeg?
Svar: For at starte med det sidste, som du skriver. Så er det måske netop netværksbaseret jobsøgning som kan skaffe dig det næste job, fordi du her slipper for at skulle præsentere dig og kæmpe mod dit væsen til ansættelsessamtaler, i konkurrence med masser af andre ekstroverte og sælgende konkurrenter. Måske er netværk din mulighed for at møde en arbejdsgiver, som du er og få vist ham eller hende, at det du kan professionelt og fagligt, det kan du rigtig godt!
Den traditionelle søgning bliver nemt et ”X-faktor” show og du er nok til noget helt andet. Når det er sagt, er det selvfølgelig noget af en overvindelse, at skulle ud og møde mennesker til netværkssamtaler. Men det er du altså nødt til at gøre – uanset, hvor svært det er. Men start med dem du kender rigtig godt; og så få dem til at anbefale dig videre ind i deres netværk. Og sig’ åbent til dem, at du har svært ved det her, så de skal virkelig hjælpe dig videre ikke bare stikke dig et navn eller telefonnummer. De skal bane vejen for dig. Gør du det, vil du opdage, at det ikke er så svært og at du vil få øvelsen lidt efter lidt – selvom jeg fuldt ud anerkender, at det er grænseoverskridende, når man er introvert af karakter.
Spm.: Kære Henrik Skaanderup. Jeg ringer, jeg mailer, jeg skriver breve, som du kraftigt opfordrede os til i Odense sidste måned. Men jeg får kun svar fra hver 3. eller hver 4. Det kan jeg jo ikke bruge som afsæt til netværksmøder, jeg kommer jo aldrig i omdrejninger.
Svar: Hvis det er indenfor den sidste måned, at du har forsøgt så ihærdigt og ikke er kommet igennem, så skyder jeg på, at det blot er juletravlheden som gør sig gældende. Måske har de bare travlt og lader ”dig ligge” til efter nytår? Under alle omstændigheder, så skal du nøje overveje, hvordan du kontakter folk, hvilket jeg vist også betonede.Mails er lette at glemme og telefonsvarerbeskeder dem sletter man også nemt.
Bliv ved – det skal nok komme. Og er der nogle, som du slet ikke kan nå ind til, så må du erkende at de bare ikke er indenfor rækkevidde og så gå videre. Har du bare én at gå videre til, som viser videre til to, så kan du stadig have en god proces. Men det er hårdt arbejde.
Spm.: Hej Henrik. Nu har jeg flere gange oplevet at blive afvist, når jeg ville bede om en netværkssamtale. Og hver gang sige de, at de ikke har noget arbejde og så smækker de nærmest røret på. Hvad skal jeg gøre?
Svar: Husker du som det første, at hilse fra din netværkskollega, som har vist dig videre til vedkommende? Jeg kan ikke tro, at det er folk, som du kender, som smækker røret på? Det er nok nogle, som du er blevet vist videre til. Du skal vises videre af nogen, have en at hilse fra og så har du pludselig en god anledning til at ringe – og så spørge om en netværkssamtale.
Hvis grunden er, at du kontakter folk, som du ikke er vist videre til og som ikke kender dig; så siger de nok bare nej, fordi de ikke har tid. Det gør de fleste.
Så. 1)Hils fra én de kender 2)Bed om en netværkssamtale og husk at sige med det samme, at det – ikke – er fordi du tror, at de har et job. Tværtimod. Du er videns søgende og ikke bare jobsøgende.
Spm.: Kære Henrik. Det føles meget akavet at holde dine netværksmøder med folk, som jeg har kendt i årevis. Vi sidder der som to skuespillere, som skal sige replikker og som ikke bare kan snakke om alt det vi plejer. Hvordan får jeg naturligt brudt isen, så det ikke er så kejtet?
Svar: Det kan faktisk være langt mere udfordrende at holde netværkssamtaler, med dem man kender, end med personer, som man aldrig har mødt. For netværkssamtaler er professionelle, faglige samtaler, hvor man snakker om sit erhverv, sin virksomhed, jobmuligheder og alt muligt, som man måske ikke har snakket om i vennekredsen i årevis. Så jeg kan godt følge dig.
Jeg tror, at du skal tage teten og sige lige ud i starten af samtalen, at det er en anden og måske meget anderledes samtale, som du har brug for nu. Du har ikke brug for trøst, sjove historier og ”kan du huske dengang”. Du har brug for et nyt job og i den forbindelse har du brug for at blive klogere på dit netværk og deres netværk. At I så kender hinanden på mange andre områder kan måske betyde, at de rigtig gerne vil hjælpe og være dine ”øjne og øre”, men du skal klæde dem på til denne hjælp og det er noget helt, helt andet, end det I er vant til.
Spm.: Hej. Er det min elevatortale, som jeg skal fyre af, når jeg får muligheden for det ved en sådan netværkssamtale?
Svar: Elevatortalen opfatter jeg mere som de 30 sekunder, hvor du prøver at sælge dig selv ind overfor en potentiel arbejdsgiver, når der er et konkret job at gå efter. ”Hvorfor skal du lige vælge mig?”
Til netværkssamtalen er der jo oftest ikke noget job og det er ikke din eventuelt kommende arbejdsgiver, som du mødes med. Det er en person, hvor der er ligeværdighed og øjenhøjde for dig, som du håber kan hjælpe dig og være dine øjne og øre, når en jobmulighed skulle vise sig.
Så det du skal, er at formidle, hvad du kan og hvad du er på jagt efter, så han/hun kan se og lytte efter det rigtige.
Så det er muligvis en kort tale – du skal være klar i mælet og skarp, men det er på hvad du er. Hvad du kan og hvad du ønsker dig. Og ikke en 30 sekunders salgstale.
Spm.: Kære H. Skaanderup. Det er direkte grænseoverskridende at bede fremmede mennesker om adgang til deres netværk. Jeg sidder og krummer tæer, når jeg skal spørge. Og til nogle netværkssamtaler har jeg slet ikke spurgt, fordi jeg synes det var for pinligt og meget anmassende. Sådan bare at komme og bede om andre folks navne og kontaktdata. Er der en god måde?
Svar: Jeg kender godt følelsen. For vi beder om hjælp og alle er lidt bange for at blive afvist og få et nej. Derfor sørgede jeg altid for at sige det der med leads videre ind i deres netværk mindst 3 gange: Når jeg bookede samtalen, når jeg evt. bekræftede den og fremsendte mit CV og når jeg indledte netværksmødet. Så blev de i hvert fald ikke overrasket – eller taget på sengen – når jeg til sidst i samtalen, så også spurgte efter de her lead. Og når de vidste det i forvejen, så havde mange allerede tænkt sig godt om inden og havde navnene klar. Og husk så, at du forhåbentlig har opbygget starten på en relation, når mødet er gået – og de fleste vil gerne hjælpe andre; så du kommer ikke bare rendende, det er helt o.k. at du spørger. Det skal du ikke krumme tæer over.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|