|
|
|
|
|
|
|
Så ud i dit netværks netværk
Spm.: Til Henrik E. Skaanderup. Mange af de mennesker, som jeg godt kunne tænke mig at holde møder med, i det du kalder mit netværks netværk, er travle folk, som ikke tager telefonen, når de ikke kender nummeret. Og jeg havner igen og igen i deres mobilsvarer. Og de ringer så at sige aldrig tilbage. Hvad gør jeg?
Svar: Der er flere ting, som du kan gøre. For det første skal du nok begynde at variere din måde at kontakte disse travle mennesker på. Måske er telefonen ikke det rigtige. Prøv at sende et brev til dem, som de kan læse i ro og mag, når de er på kontoret. Det er altid spændende at få et rigtigt brev og det viser også, at du gør dig (mere) umage end blot at ringe. Og så må du endelig ikke forvente, at de vender tilbage.
Hvis du vil have fat i dem, så er det dig som skal tage kontakten. Er de travle, så er det nok ikke én af deres første prioriteter, at ringe tilbage til dig, hvis kunder, leverandører, kollegaer mv. også gerne vil have fat i dem.
Endelig bør du overveje, om du ikke kan blive mere aktivt præsenteret eller anbefalet, af dem i dit eget netværk, som viser videre til dem. Hvis de siger til dig, at du bare skal ringe til den og den og hilse – og du aldrig når igennem, så skal du måske spørge, om de ikke vil tage fat i vedkommende for dig og fortælle, at du vil kontakte dem. Det kan være, at det gør det noget nemmere at slippe igennem.
Spm.: Kære Skaanderup. Blot som en tilbagemelding fra en tilfreds tilhører, så anbefalede du i dit foredrag i Århus, at sende breve til dem, som vi gerne ville have samtaler med. Det gør jeg nu i stor stil. Og det virker! Jeg har også opfundet mit eget brevpapir, som du foreslog og har 3 forskellige udgaver af et kontaktbrev. Tak for godt råd.
Svar: Det var så lidt! Glæder mig, at du har fundet en god måde at komme ind på livet af dine mulige netværkssamtalepartnere på. Og så kan du jo differentiere og kombinere det med at ringe og maile, når det måtte passe bedre.
Spm.: Til Skaanderup. Jeg følger dine råd om netværkssamtaler slavisk, da jeg ikke tror, at jeg i min branche kan få et job på anden måde. Men jeg har nu holdt på i flere måneder og er egentlig ved at løbe tør for nye samtaler. Mit eget netværk har jeg holdt møder med op til flere gange, men dem de viser videre til, får jeg ofte kun et møde med, så er det slut. Hvad gør jeg, når jeg løber tør.
Svar: Det lyder til, at du har godt fat i dit eget netværk og at de i hvert fald tager imod dig og også viser dig videre ind i deres netværk. Så de øjne og ører, har du i hvert fald. Og så kunne det tyde på, at dine samtaler i dit netværks netværk bliver lidt uforpligtende eller høflige, at du ikke rigtig får skabt en relation, som du kan bygge videre på.
Det er vigtigt, at dine netværksmøder med nye mennesker ikke blot bliver høfligheds visitter, som de tager med dig, fordi de gerne vil hjælpe deres egen netværkskollega – dem som viser dig videre.
Du er på jobjagt, du har åbenbart været det i en del måneder, så det er afgørende at møderne bliver aktive, fremadrettede og med et formål: Du vil vide mere, lære dem at kende, have dem som ”øjne og øre” i jobmarkedet og vil også gerne lære nogle i deres netværk at kende.
Prøv at definere denne dagsorden, hver gang du starter et netværksmøde og hold så både dig selv og dem fast på, at det ikke må blive hyggemøder.
Spm.: Hej. Jeg har nu arbejdet med netværk i en del måneder. Hvilket jeg også gjorde, da jeg var i job. Dem jeg kender og dem de kender, har jeg mødtes med og det var været rigtig gode samtaler. Og jeg følger op på dem regelmæssigt. Men der er nogle i periferien af mit netværk, som jeg gerne vil møde, men hvor jeg ikke har en direkte henvisning og jeg tøver lidt med at tage fat i dem. Hvad gør jeg?
Svar: Uden en henvisning er det ofte ret svært – end sige umuligt – fordi de fleste har meget travlt og ikke har tid til møder med folk, som de ikke kender eller bliver opfordret til at mødes med. Så det kan blive vanskeligt for dig. Men hvis de er i periferien af dit eget netværk, så kan det jo godt være, at der alligevel er forbindelser imellem dit netværk og dem? Du har måske bare ikke identificeret dem endnu.
Spørg direkte og konkret ind i dit netværk, om de ikke kan skaffe dig en kontakt til disse navngivne personer, måske bliver du overrasket. Måske kender de dem ikke ret godt, men de kan være på LinkedIn sammen og kan derigennem give dig en anbefaling og formidle den første kontakt. Endelig kan du jo også prøve lidt ”riffelskud”, som jeg kalder det. Prøv – selvom du ikke kender dem. Nogle gange står lykken den kække bi.
Spm.: Kære Skaanderup. Havde i forgårs den første samtale ude i mit netværks netværk og jeg var frygtelig nervøs og det gik faktisk ikke så godt. Hende jeg mødte med var sød og venlig, men kunne ikke hjælpe mig og det var lidt svært, at finde gode emner at snakke om. Har endnu én på næste onsdag og gruer lidt for udfaldet.
Svar: Det er helt naturligt, at du er nervøs de første gange, hvor du er ude og snakke med helt nye mennesker. I takt med at du får erfaringen og kommer mere ind i vanen, så bliver det lettere og lettere – det lover jeg :-)
Du skriver, at hende du mødtes med ikke kunne hjælpe dig? Hvis du mener, at hun ikke havde et job til dig eller kendte nogen, som have det. Så er det noget andet. For det har de færreste, som man møder – i hvert fald den dag, hvor man møder dem.
Det, som du skal stræbe efter på sådant et første netværksmøde, er at lære vedkommende at kende og formidle, hvad du er på udkig efter. Og så bede vedkommende om at være dine ”øjne og øre” i din videre jobsøgning. Hvis hende du mødtes med forleden, gerne vil det; så er du nået langt. Og så kan det være, at det er om en måned – eller måske først om et halvt år – at hun pludselig hører om en jobmulighed. Og så kan hun hjælpe dig, ikke før.
Med hensyn til emner, så går det for dig ud på at – lære hende at kende, hendes virksomhed, hendes branche og hendes netværk. Og du vil også gerne fortælle lidt om dig selv, det du brænder for og det du leder efter – måske dit drømmejob. Så der er masser at snakke om, hvis du har fået en halv time eller en hel time til mødet.
Spm.: Kære Henrik Skaanderup. Jeg har holdt en række såkaldte netværksmøder med nye, spændende mennesker, som jeg er blevet anbefalet at snakke med. Men udover at være gode møder, så tror jeg ikke, at der kommer noget som helt konkret ud af det. De smiler, er venlige og lytter på mig. Men når jeg siger farvel til dem har jeg en klar formodning om, at vi aldrig mødes igen og at de har glemt mig, i det øjeblik døren lukker. Er det overhovedet noget værd i en jobsøgnings sammenhæng?
Svar: Måske, måske ikke. Hvis dem du mødes med kun gør det, fordi de gerne vil være flinke – og så få det overstået. Ja, så nytter det ikke meget. Så er det bare mærkeligt, at de overhovedet har tid til det. Måske skyldes det, at du ikke selv er mere konkret – og måske lidt krævende – i din måde at tage samtalerne på.
Hvis du går ind til dem med en klar strategi som hedder, at I ikke bare skal mødes, men at du vil skabe den første spire til en ny, relation. Og at det ikke er nok med en ”hyggelig” samtale, for du skal altså have et nyt job. Så kan det være, at samtalerne bliver anderledes. Måske er du for flink og for lidt både krævende og givende?
Start samtalen med at præcisere, hvorfor du er der. Sig’ måske lige ud, at du har brug for en aktiv samtale og ikke bare et hyggeligt møde? Dine samtalepartnere skal også vide, hvad du har brug for og kan bruge, før de kan give dig det.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|