|
|
|
|
|
|
|
Livet som ”professionel” jobsøgende
Spm.:
Hej Henrik. Jeg hørte dig til foredraget hos IAK forleden og var ganske imponeret over din ærlighed og super energi, både i din jobsøgning og i dit foredrag. Men den der med at kunne sidestille netværkssamtaler med skriftlige ansøgninger, den går altså ikke mere. Så jeg kan ikke bare kaste mig fuldtids over netværksarbejde, jeg SKAL skrive minimum 2 ansøgninger pr. uge for at få mine dagpenge. Hvad gør jeg så?
Svar:
Jeg er bekendt med, at a-kassernes i mindre grad end før accepterer og ligestiller netværkssamtaler med skriftlige ansøgninger; hvor skørt det end måtte være i en verden, hvor netværkssamtaler netop nytter noget og mange blot sidder og skriver ansøgninger, fordi de er tvunget til det. Men, når verden nu engang er sådan, så må vi jo forholde os til det.
Hvis jeg var dig, ville jeg måske bruge 1/3 – 1/2 af min tid på at læse annoncer og skrive ansøgninger. Det er trods alt 1½-2½ dag om ugen, hvilket bør være nok til både at leve op til kravene og til reelt at gå efter det, som er slået op i markedet. Og så ville jeg bruge den resterende tid af ugen til at arbejde med netværk, netværkssamtaler – og at få det næste job på denne måde.
Spm.: Til Henrik E. Skaanderup. Jeg har haft fast arbejde i en menneskealder og aldrig været arbejdsløs. Nu er jeg ledig på snart 5. måned og føler, at det er uværdigt og umenneskeligt hårdt at skulle faldbyde mig selv og mine evner. Jeg har haft en række netværkssamtaler med bekendte i mit netværk, men skammer mig over at komme der med hatten i hånden.
Svar: Hvor vi før i tiden betragtede ledighed, som noget, der blot ramte folk i brancher med sæsonudsving eller dem, som reelt var dårlige til deres job. Så er det helt, helt anderledes i dag. Krisen og dens afledede effekter - konkurser, fusioner, produktion i lavtlønslande, sparerunder osv. osv. gør, at arbejdsløshed er blevet ”allemandseje” i Danmark – desværre. Det er faktisk sjældent den enkeltes arbejdsindsats og arbejdskvalitet, som gør én ledig – det er virksomhedens ændrede strategi eller manglende succes hos kunderne.
Når du et langt arbejdsliv har arbejdet og leveret varen, så er der absolut ingen grund til at du græmmer dig eller skammer dig. Du er ramt af en af krisens mest trælse symptomer og har stadig din erfaring, viden og kunne med dig i bagagen. Men du har en pointe i, at det kan være rigtig svært pludselig at skulle sælge sig selv, når man i årevis ikke har været nødt til det – og det er en hård omvæltning og noget meget anderledes.
Når du har netværkssamtaler, hvilket lyder fornuftigt, for her kan du vise folk, at årstallet på din dåbsattest ikke betyder noget – hvilket kan være sværere i en skriftlig ansøgning – så husk, at i morgen kan det være din samtalepartner, som er ledig. Så du kommer ikke med hatten i hånden. Du vil gerne videre, er nysgerrig og jobsøgende – som rigtig mange andre dygtige mennesker er det. Så ret ryggen og få nogle gode samtaler, hvor du bliver klogere og forhåbentlig får skabt nogle gode relationer.
Spm.:
Til Henrik E. Skaanderup. I går aftes så jeg indslaget med dig og din bog i Aftenshowet og studerede med interesse din ugeplan, som I viste på den der planche. Den var nu så kort på skærmen, at jeg ikke fik detaljerne med. Hvor kan jeg finde den?
Jeg bemærkede dog, at du var i gang nærmest svarende til en fuld arbejdsuge og at du udelukkende brugte tiden til at netværke. Jeg har selv været ledig i over et år og kan ikke mobilisere energien og overskuddet til at være i gang hele ugen og da slet ikke med at netværke. Og jeg skal også skrive diverse ansøgninger hver eneste uge. Hvad vil du råde mig til?
Svar: Min ugeplan findes faktisk kun i min bog og kan ikke findes eller downloades fra nettet – men jeg har vedhæftet den til denne mail til din inspiration.
Når det er sagt, så er planen mere en principiel måde at illustrere mit jobsøgningsarbejde på og ikke en facitliste for andre. Jeg var i en situation, hvor jeg nærmest fuldtid måtte koncentrere mig om netværksbaseret jobsøgning – der var simpelthen ikke stillinger at søge – og jeg fik også lov til det af min a-kasse.Men jeg læste selvfølgelige de annoncer, som der var, og søgte på alt det, som lå indenfor mine kompetencer.
Du skal søge de stillinger, som der er – og som du sikkert skal ifølge din a-kasse. Så din jobsøgnings uge bliver nok mere alsidig end min, hvilket måske er meget godt.
Mht. energi niveau og hvor megen tid af ugen, som du orker helhjertet og effektivt at søge job, så er vi alle forskellige. Jeg var – meget – aktiv og det sled i virkeligheden også en hel del. I dag havde jeg nok taget den lidt mere med ro og passet lidt bedre på mig selv. Måske havde jeg i dag valgt at bruge 4 dage om ugen på jobsøgning og så 1 dag på alt mulig andet.
Det vigtige for dig er, at du hele tiden er i gang og aktivt søgende – du skal også sørge for ikke at ”falde hen” og kommer for langt ned i gear. Men hvis du kan finde en ligevægt med – hvad ved jeg – 2 dage til at søge på traditionel vis, 2 dage til at netværke og 1 dag til dig selv med motion, gåture og ting, som gør dig glad – så er det måske en god cocktail.
Spm.: Kære Henrik. Jeg blev færdig med min lange uddannelse her lige før sommeren og har nu gået ledig i 2 måneder og der sker bare ikke noget! Jeg har læst din bog og er så småt gået i gang med netværkssamtaler og der er også lidt at søge på løbende, men ikke meget.
I bogen har du din kurve, som jeg har studeret lidt. Men jeg er ikke blevet fyret, jeg er blot blevet arbejdsløs, fordi mit studie er afsluttet, så jeg taber jo ikke i ”markedsværdi”. Omvendt, så går jeg og spekulerer over, hvad min markedsværdi egentlig er og om den ikke bare styrtdykker i takt med, at min arbejdsløshedsperiode bliver længere og længere?
Svar: Jeg kan af naturlige årsager ikke sige dig, hvornår der faktisk sker noget for dig; men 2 måneder – henover en sommer, hvor der aldrig sker det helt vilde – er stadig i jobsøgningsøjemed relativt kort tid. Det skal nok komme og det er godt, at du både søger og er begyndt at arbejde med dit netværk.
Du har også ganske ret i, at din markedsværdi ikke dykker momentant, som den gør det for folk i arbejde, som pludselig fratræder. Så på det punkt passer første del af min kurve mere på folk, som allerede er ude på arbejdsmarkedet.
Mht. din markedsværdi, så er det i første omgang din uddannelses værdi og din egen person, energi og udstråling, som giver din første værdi på arbejdsmarkedet. Og den er med en længerevarende uddannelse og et godt gå-på-mod sikkert ganske fin. Og det gode er, at den ikke falder nævneværdig de første par år – hvis du ellers forstår at holde dig i gang, aktiv og energisk på andre måder.
Mange arbejdsgivere betragter dig og din uddannelse som en ressource og en viden, som først skal skoles og udvikles, når du kommer i arbejde. Dvs. du skal først lære at arbejde, når du kommer i job. Og din viden er langt mere opdateret og ny end mange ude i arbejde lige nu, så det forspring vil du have i forholdsvis lang tid. Så du kan være roligt – du vil være en attraktiv medarbejder i lang tid; også selv om der ikke lige er jobs her og nu.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|